Master i Narkotika- og Alkoholindsatser
Master i
Narkotika og alkoholindsatser
(copy 1)
Et uddannelsesløft på rusmiddelområdet
Inden for de senere år har der i stigende grad været fokus på nødvendigheden af et uddannelsesløft på rusmiddelområdet. Aarhus Universitet udbyder i samarbejde med tre europæiske universiteter en masteruddannelse på narkotika- og alkoholområdet baseret på højt kvalificeret international undervisning.
Uddannelsen er for dig, der har praktisk arbejdserfaring inden for området og som ønsker at bygge ekstra teoretisk forskningsbaseret viden oven på.
Inden for narkotika- og alkoholområdet vil uddannelsen opkvalificere dig til at:
- Implementere og lede indsatser
- Kritisk vurdere forskning, politiske beslutninger og praksis
- Evaluere, monitorere og vidensdele
- Styrke din evne til at formidle ideer til forskellige målgrupper
(copy 2)
Målgruppe
Uddannelsen retter sig mod dig, der arbejder inden for narkotika- og alkoholområdet. Organiseringen af området i Danmark er kompleks og indbefatter en række institutioner med forskellige opgaver. Målgruppen er derfor ansatte på en række forskellige områder:
- det sociale område (personer med ansvar for indsatser på området - både på kommunalt og nationalt plan, socialarbejdere, personer i undervisningsstillinger)
- behandlingsområdet (ledere og misbrugsbehandlere i både ambulant- og døgnbehandling)
- det frivillige område (ledere og medarbejdere på væresteder, gadeplansprojekter og herberger)
- sundhedsområdet (personer med ansvar for indsatser på området - både på kommunalt og nationalt plan, sygeplejersker/gadesygeplejersker, offentligt sundhedspersonale, personer i undervisningsstillinger)
- retshåndhævelsesområdet (socialrådgivere, funktionærer i Direktoratet for Kriminalforsorgen, behandlingskonsulenter i fængsler og arresthuse










